Opholdssted for børn

 

Ét af de bærende elementer i vores helhedstilbud er, at børnene bor på Hadruplund. I henhold til Service-lovens §142 stk. 5 er vi godkendt som socialpædago-gisk opholdssted. Godkendelsen indebærer, at vi i 2008 må have 7 børn under 18 år. Børnene bor her i princippet året rundt, men vi tilstræber, at børnene er på hjemrejse hver anden week-end, i julen og i en uge i sommerferien. Vore bygninger er indrettet, så børnene bor sammen i små grupper på 2 - 4, men på hver sit værelse.

 

Selve dagligdagen er bygget op over en harmonisk, afvekslende og for børnene overskuelig rytme. (Klik for at se dagsrytmen.) Den personlige pleje er en væsentlig del af arbejdet. Barnet lærer i videst muligt omfang, selv at stå for den personlige hygiejne, selv at tage tøj af og på, at spise - og i det hele taget at deltage i hverdagens mange gøremål. Der hvor egne evner ikke rækker, får barnet naturligvis den fornød-ne hjælp.

Det varme måltid spiser vi om middagen. Med en god, lødig kost baseret på biodynamiske råvarer styrkes børnenes konstitution og modstandskraft. Og hvor det er muligt deltager børnene i køkkenaktiviteter som bagning og madlavning. Måltiderne er i høj grad også et socialt anliggende. Alle mødes og fortæller om sine gøremål - og får mulighed for at øve sig i at være opmærksomme på hinanden. Efter middagen er der hviletime. Alle børnene opholder sig på sit værelse frem til skolen igen starter kl 14.30.

I legen øver barnet sig i at blive voksen. Derfor gør vi meget ud af at skabe gode legemuligheder både ude og inde. Hvor der i legen indgår legetøj eller redska-ber, bestræber vi os på, at disse er af naturmateri-aler. Dette for at sikre børnene "ægte" sanseoplevel-ser - uden de kunstige materialers sansebedrag. Ofte skal børnene lære at lege, og vi hjælper da med at udvikle gode og udfordrende lege.

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulrich og Martin

 

 

 Sven hjælper Jonathan med 
 maden 

 

 

Et kig ud af dørpartiet i børnenes fællesstue

 

Husk at indstille din printer til at udskrive i A4 tværformat.

 print side